| Anders T. og undertegnede var i påsken igen oppe og køre omkring Sylsjon. Denne gang med 7 hunde. Det faktum at temperaturen skiftede fra minus 20 til plus 10, samtidig med at der var masser af sne, gjorde føret stort set umuligt! Men vi kom frem og havde en god tur. | ||
|
Dæmningen i Sylsjon - Søen er reguleret omkring 20 meter, hvilket gør at der faktisk er et "landskab" i form af bakker ude på søen. Virker noget underligt da det sidder på ens rygrad at overfladen på en sø skal være flad. |
||
 Kun Plet mangler og så er der afgang |
 Føret blev (selv i frost grader) hurtigt meget tungt |
 Alle er trætte |
 Paula var førerhund og var faktisk ganske udmærket til det på udturen. På hjem turen havde han desværre lært at følge efter Anders og kunne ikke forstå at han ikke skulle vente til han var foran. |
 |
 |
 Camp i et par plusgrader efter en hård tur. Kola er klar til at gå på pension. |
 Da vi skulle skubbe slæden hen på siden af teltet gik det op for os hvor dårligt føret faktisk var - vi kunne ganske enkelt ikke rokke mederne som stod som limet til sneen. |
 Endelig kan der soves |
 |
 Første gang Milak var med på tur. |
 Plet arbejder som bare pokker - og bliver ved med det !! |
 |
 |
 Så er der afgang mod Norge |
 Kola løber bag slæden |
På vej retur fra Norge - |
 Milak bliver ved med at få hul på benet så der bliver lagt en forbinding som han til vores overraskelse ikke bed af. |
|
 På vej over Sylsjon |
 Vi havde frygtet at det varmere vejr ville gøre føret endnu dårligere men hjem turen gik meget lettere. |
