Godmorgen 

 

Ja, det hele startede med at vi, som alle andre, fik en internet opkobling - og så var det jo bare at finde ud af hvordan alt dette virkede og kunne bruges. Da familie og venner gerne ville følge med i hvordan det gik med vores hunde, virkede det ganske logisk at blive en af de mange med egen hjemmeside.

Vi er en ganske almindelig familie med far, mor og 3 dejlige unger. De ”gamle” af os stammer oprindeligt fra et par af yderkanterne af Danmark benævnt Bornholm og Lolland. Vi mødtes nu hverken på Bornholm eller Lolland, men derimod på Grønland for nu mange år siden. Vores fascination for Grønland har aldrig fortaget sig, hvilket vi nu lader ”gå ud over" vores børn.

Familien består af :

Victor :

En krudtugle årgang 1996. Ud over at passe skolen går tiden med at pleje samværet med de mange kammerater og kammeratinder. Er glad for musik, computer og spiller badminton. Er til sin fars glæde begyndt at udvise stor interesse for et aktivt udendørs liv.

 

 

Marcus:

Huset store tænker anno 1993. Spiller håndbold, guitar og bruger maser af tid til at lave mystiske ting på sin computer. Deltager med stor glæde i vintersports aktiviteterne og har allerede fået opbygget en "længsel" efter Grønland. Må siges at være meget alsidig - for tiden er der fokus på at lære at dykke.

 

 

Christina:

Vores kreative familiemedlem årgang 1989. Har sunget, danset og spillet teater i mange år. Dyrker også udendørsaktiviteter - spejder, skisport og er indehaver af et dykkercertifikat. Er flyttet hjemmefra og er på sidste år på det lokale gymnasium .

 


 

Lone: 

Er den der holder sammen på det hele. Husker alle aftaler og mærkedage. Støtter og opfordre både børn og voksne til at afprøve deres drømme. Har droppet sin faste stilling som sygeplejerske og arbejder i stedet som vikar. Sensommeren tilbringes på DIH i Nuuk.
 

 


Jan: 

Arbejder med ”hightech” i det professionelle liv  - i Danmark såvel som udlandet. Fritiden bruges på familien, hundene, dykning, skisport, kajak og vandreture nordpå.
 

 

 


Det var lidt om os selv, god fornøjelse med hjemmesiden her.

 

 


Kontakt os !