Bevæg musen hen over tegningen for at se de danske og
grønlandske betegnelser.
Mine slæder er ikke bygget efter tegningerne, men
efter hvilke materialer jeg har liggende, (nemt kan skaffe) og hvad der kan blive ud af disse.
|
De
sidste suringer.
|
|
I dette tilfælde blev det en slæde på ca. 235 cm.
Mederne blev lavet af to 12 mm krydsfiner plader der blev limet sammen. På
indersiden af meden blev der monteret en (damp) bøjet liste der følger
krumningen og opsvinget. På denne liste og krydsfinerpladens kant fastgøres en
10 x 50 mm plast ”runner”. Plast materialet der består af polyethylen
(UHM1000) med høj slid styrke og lav friktion købte jeg hos Vink for ca. 300
kr. I teorien burde dette materiale være bedre end nylon som benyttes i Grønland.
Det vil vise sig !
På ”toppen” af mederne er der monteret en 15 x 45 mm
liste for at give tværbredderne en bedre anlægsflade. Disse liste er ført
helt frem til opsvinget. Mederne har en svag krumning på glidefladen, er tiltet et par grader
ind mod hinanden og spidser ind mod hinanden i længderetningen. Alt sammen for
at få en slæde der er retningsstabil og let at styre.
Det er et faktum at slæden ikke kan samles med søm og
skuer, men skruer og lim bruges der altså (også i Grønland i vore dage) til
fastgørelse af lister og plaststykket på hver mede. Selve konstruktionen bestående
af meder, tværbredder, opstander og tværpind fastgøres med linie. Her er
brugt en 1.8 mm flettet nylon med center kordel som gør at snoren ikke bliver
elastisk. Bedst ville det sikkert være bedre at benytte skind remme - men hvem ligger inde
med sådanne?
De 50 mm bredde meder er siden udskiftet med nogle på 75
mm for at gøre det nemmere at køre i "blød" sne. Det ser
noget underligt/uvant ud, men det hjælper !
Den næste slæde blive med 310 cm lange meder lavet i 21
mm krydsfiner, 75 mm brede meder og så sætter jeg nok ydermere et par glideflader
på undersiden af tværbredderne for at kunne komme ud af stedet selvom man
skulle synke i til "maven".
310 cm lange krydsfiner plader kan købes hos www.plywood.dk
Jeg ved udmærket godt at en "Alaska slæde" ville være langt mere egnet
til kørsel i Norden, men
da jeg nu engang har grønlandske slædehunde skal slæden også være "Grønlandsk".
En
Fritz Dyck vogn.